Klienterne fortæller

Jeg er dybt taknemlig over, at kunne hjælpe andre med at få det bedre. Tak til jer som har delt jeres erfaringer nedenfor.

Per 25 maj 2018 er nye lovmæssige regler trådt i kraft vedrørende offentliggørelse af  personoplysninger og derfor er klient forstællingerne nu anonymiserede.

Længere mellem hovedpinerne

Jeg lider af kronisk slidgigt i nakken med daglige smerter og migrænelignende hovedpiner et par gange om måneden. Hos Marianna får jeg en meget behagelig og lindrende kranio-sakral behandling. Bagefter føler jeg mig altid afspændt i alle muskler og afstresset. Alt er behageligt, men også meget energigivende. Behandlingen gør, at jeg kan holde mine smerter nede og endog opleve at de helt forsvinder. Jeg kan passe mit arbejde og slippe for at tage stærk medicin. Jeg anbefaler at prøve et behandlingsforløb hos Marianna.

Fra anspændt til afspændt

Jeg vil på det varmeste anbefale behandlinger hos Marianna Mose. Min ryg, nakke og skuldre var ømme og spændte som følge af mit stillesiddende arbejde foran en computerskærm. I Mariannas kompetente hænder fik jeg en lindrende behandling, der var blid og nænsom og på samme tid med en dyb virkning. Efter behandlingen var min kropsfornemmelse forandret. Jeg var afslappet, og min vejrtrækning fri. Og den gode virkning fortsatte med indre ro og god nattesøvn. Stor tak til dig, Marianna!

Behandling af spædbørn

Spædbarn på 4 måneder havde problemer med maven og allerede efter første behandling kom der gang i systemet. Hun var ikke så glad for at ligge på siden, men det er også afhjulpet med kranie-sakral terapi. Se videoen hvor baby bliver behandlet <tryk her>

Jeg er kommet ud af stress

Har fået endnu en skøn omgang kranio sakral terapi af Marianna. Marianna er super dygtig og hendes kyndige hænder har hjulpet mig til at få mere energi, kreativitet og overskud efter et stressforløb. Jeg føler mig altid opløftet og super afslappet når jeg forlader Marianna. Jeg kan derfor varmt anbefale hende til andre

Smerterne påvirkede min søvn

Efter et biluheld 5 år tilbage har jeg forsøgt diverse behandlingsformer, men intet har virket indtil jeg begyndte at få kranie sakral terapi af Marianna. Før behandlingerne har smerterne påvirket min søvn, mit arbejde og det har resulteret i at jeg har fået en stresset hverdag. De behandlinger jeg har fået hos Marianna har været meget afstressende og afslappende. Mine muskler spænder ikke længere op, mine smerter er så godt som forsvundet med uheldet taget i betragtning, jeg sover ikke længere dårligt om natten og har ikke flere sygedage på arbejde pga min ryg. Det har været et yderst professionelt forløb med mig og min krop i centrum og jeg vil helt sikkert fortsætte mine behandlinger. Det har været en lifechanger for mig ikke længere at leve en hverdag med smerter.

Fornyet energi og overskud

Jeg oplever at få en indre ro, komme mere i balance og mærker glæde efter en behandling med kranie-sakral behandling hos Marianna. Jeg kan varmt anbefale alle at give sig selv den gave at opleve en behandling.

Jeg faldt på cyklen og fik skadet mit knæ

Jeg faldt på cyklen og fik skadet mit knæ således at væsken havde svært ved at finde vej væk. Mariannas behandling gav super meget ro i kroppen og den traume/stress tilstand som jeg selv oplevede sad i knæet fik hun bugt med efter ganske få gange. Det føles både som at lette fra briksen og finde en total afspænding og som gjorde at cykelturen hjem føltes som medvind trods modvind. Knæet fungerer i dag så godt som det kan komme til. For mig hænger stress, psyke og fysik sammen og der er Marianna super.

Spændinger i nakken med hovedpine

Jeg kom til Marianna fordi jeg har mange spændinger i nakken med hovedpine til følge. Egentlig havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om kranio sakral terapi, andet end at jeg havde et ønske om at få løsnet op i min nakke. Under behandlingerne mærker jeg hvordan hele kroppen reagerer på de lette berøringer, samtidig med at både krop og sind er i fuldstændig ro og i en afslappende tilstand. Jeg oplever en meget blid og alligevel kraftfuld behandling, hvor min nakke bliver fuldstændig afspændt, og jeg går fra hver behandling med ro og dyb velvære. Jeg kan varmt anbefale behandlinger hos Marianna. 

Velvære for både krop og sjæl…

Man er i bedste hænder og føler sig tryg hos en god og tillidsvækkende terapeut. Jeg synes kranio sakral terapi kan beskrives som mindfulness og let nænsom kiropraktik/ fysioterapi.
Velvære for både krop og sjæl. Kan klart anbefales.

Tilbage til forsiden