akupunktur ryggen

Hvad er akupunktur

Hvordan virker akupunktur?

Hvad er akupunktur besvares kortes ved at akupunkturbehandling foregår ved at kroppens meridianer (energibaner) afbalanceres ved hjælp af nåle og hvorved blokeringer fjernes/opløses. Du vil derfor ofte opleve, at din generelle helbredstilstand forbedres ved behandlingen og ikke blot afhjælper de symptomer, som var årsag til, at du søgte behandling. Akupunktur baserer sig på en holistisk (helheds) opfattelse.

Hvis der opstår en ubalance eller en blokering af Qi (livsenergien), kan dette føre til smerter eller sygdom,  hvilket som helst sted i kroppen eller i psyken. Qi løber kontinuerligt igennem  meridianbanerne i hele kroppen, og Qi kan afbalanceres i de mange akupunkturpunkter placeret rundt om på hele kroppen. Akupunktur hjælper kroppen med at få harmonien tilbage.

Hvorfor virker akupunktur? 

Akupunktur virker, fordi behandlingsformen sætter gang i kroppens egen helbredelsesproces og skaber balance i kroppen.

Hvor hurtigt virker akupunktur? 

Det er individuelt, hvor hurtigt akupunktur virker, men det vil typisk kræve flere behandlinger.

Virker akupunktur?

Ja! Jeg har selv fået akupunktur, som har virket og jeg har behandlet mange klienter, som har oplevet at akupunktur har afhjulpet deres problematikker.

Læs mere om akupunktur her.

Teorien bag akupunktur

Akupunktur er en afbalancerende behandling af krop, psyke og symptomer. Teorien bygger på, at der skal skabes balance mellem yin og yang, så livsenergien (Qi) kan flyde frit gennem hele kroppen i meridianbanerne. Yin og yang er to modsat rettede kræfter, som samtidig er en del af hinanden. De kan ikke eksistere enkeltvis, og de er en del af universet og alt liv. Når der er harmoni i kroppen, er der balance mellem yin og yang. I kinesisk medicin er krop og psyke en helhed, som altid hænger sammen og påvirker hinanden.

Akupunkturens historie

Akupunktur er en del af den traditionelle, kinesiske medicin (TCM), som er en flere tusind år gammel lægevidenskab. Der er i Kina fundet tegn på, at man kendte akupunkturpunkterne 2000 år før vor tidsregning og akupunkturen har gennem mange tusinde år påvist flotte resultater ved en lang række sygdomme. Det er først i 1979 at akupunktur officielt anerkendes af WHO som en helbredelsesmetode i forbindelse med forskellige sygdomme. Siden da er patienter blevet behandlet og overbevist om akupunkturens virkning på mange forskellige sygdomme.

Ifølge WHO er akupunktur velegnet til:

  • Luftveje: astma, hoste, bronkitis, hæshed, allergi, bihulebetændelse
  • Huden: allergi, kløe, uren hud, psoriasis, eksem, tendens til blå mærker
  • Mund: tandpine, betændelse, tandkødsblødning, mundtørhed
  • Mave/tarm: forstoppelse, diarré, oppustethed, appetitløshed, kvalme, luft i maven, tyktarmsbetændelse, mavesår, mavekatar
  • Urinveje: blærebetændelse, hyppig vandladning, inkontinens, smerter, vandladningsbesvær
  • Hormonelt: menstruationsproblemer, barnløshed, udflåd, nedsunken livmoder
  • Muskler/knogler: ryg/lændesmerter, nakkespændinger, iskias, frossen skulder, tennisalbue, musearm, ledsmerter,
  • Kredsløb: ødemer, kolde hænder/fødder, uro, svimmelhed, for højt blodtryk.
  • Afhængighed: cigaretter, alkohol, narkotika, medicin, mad
  • Neurologi: hovedpine, migræne, lammelser
  • Alment psykisk: træthed, , depression, svedeture, nervøsitet, søvnproblemer, rastløshed, irritabilitet, stress, uoplagthed, angst, hjertebanken

Kontakt mig og hør mere

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad er akupunktur og om det er en behandlingsform for dig, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tager gerne en snak om, hvordan mine behandlinger kan hjælpe dig.

Find mine kontaktoplysninger her. 

Hvad er akupuktur?