Stress

Kranio sakral terapi mod stress

Kranio sakral terapi for dig som er ramt af stress

Det unikke ved kranio sakral terapi for dig som er ramt af stress, er arbejdet med det autonome nervesystem gennem blid berøring. Når du er stressramt har dit nervesystem og kroppen igennem lang tid levet i en form for undtagelsestilstand, hvor kroppens grænser er blevet overskredet og kroppens signaler om, at noget er galt er blevet ignoreret. Kroppen har derfor brug for et trygt rum, hvor den kan give slip.

Når kroppen bliver mødt med nænsomhed, ro, og blide afspændende teknikker, bliver de selvhelbredende kræfter aktiveret og vejen ud af stresstilstanden er startet. Samtidig er effekten af behandlingen og den blide berøring, at den stimulerer dannelsen af hormonet oxytocin, som er nøglen til ro og hvile. Det er derfor ikke blot en afslappende og behagelig behandling, men et vigtigt redskab til at komme ud af en kronisk stresset tilstand. Ved at optimere og afbalancere det autonome nervesystems funktion, bliver det igen muligt at slappe af, sove og samle kræfter. Et godt udgangspunkt for at ændre de livsmønstre der belaster.

Du kan læse mere om, hvad hormonet oxytocin gør ved din krop her.

kranio sakral terapi mod stress

Forebyg stress med kranio sakral terapi

Kranio sakral som stress terapi kan ikke blot reducere stresstilstanden, men også have en forebyggende effekt på stress. Det er en fordel at få behandling inden stressen bliver kronisk eller slår benene helt væk under dig. Behandlingen har fokus på afspænding og finde tilbage til en ro, hvor du igen kan begynde at overskue hverdagen. Det kan kræve flere behandlinger, før du oplever at få det bedre.

Fornyet energi og overskud – kranio sakral terapi mod stress 

Behandling af stress med kst udføres med blide tryk på hoved, nakke, ryg og korsben, hvilket frembringer en afslappet følelse i krop og sind. Som terapeut påvirker jeg kroppen med 5 grams berøring, hvilket gør, at jeg kan få dig til at slappe af og afspænde. Når du oplever behandlingen som tryg, kan din krop lettere slappe af og helingsprocessen kan begynde. De fleste oplever behandlingen som bitte små sitringer og rystelser, hvilket øger fornemmelsen af din krop – som på ny liver op.

Stress symptomer

Symptomer på kronisk stress kan være:

  • Hjertebanken
  • Søvnbesvær
  • Nervøsitet
  • Irritabilitet
  • Rastløshed
  • Træthed
  • Manglende energi
  • Nedsat opmærksomhed
  • Dårlig hukommelse
  • Udbrændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Lavt selvværd
  • Social fobi
  • Appetitløshed
  • Manglende evne til at sige til og fra
  • Svedeture
  • Svimmelhed
  • Humørsvingninger
  • Indre uro og rysten

Tilbage til forsiden